mandag den 18. juni 2007

Gratisaviser - også på nettet






Enhver avis med respekt for sig selv har også en hjemmeside. Således også gratisaviserne, hvor nogle havner i vores postkasse, andre ligger i bybusserne, er at finde på diverse gadehjørner mm.



torsdag den 14. juni 2007

Download bøger/tekster - gratis

Her er en BEGYNDENDE liste over steder, som jeg vil anbefale at gå hen. Andre steder modtages meget gerne og vil dernæst blive opdateret i dette indlæg.

Nyere tekster er svært tilgængelige pga. 70-års klausulen i lov om ophavsret som bla. betyder at tekster først må blive frit tilgængelige når en forfatter har været død i 70 år , men der ligger faktisk en del litteratur derude - frit tilgængeligt:

Elektroniske Ressourcer fra Det kongelige Bibliotek(Klik på overskriften) Her er en guldgrube af tilgængelige tekster. Vær især opmærksom på Arkiv for Dansk Litteratur, som indeholder tekster helt tilbage fra Saxo i 1100-tallet frem til ca. 1930'erne. Arkiv for Dansk LItteratur er frit tilgængeligt, andre e-ressourcer kræver password.

Project GutenbergTusindvis af elektroniske tekster fra HELE verden. Danmark er især repæsenteret med Herman Bang. Søg på forfatter, titel eller klik ind på de enkelte lande.

Etext Center : CollectionsFra University of Virginia Library: "including classic British and American fiction, major authors, children's literature, American history, Shakespeare, African-American documents, the Bible, and much more."

Samlinger - links til mange forskellige online tekster:
Internet Public Library: Online Texts
Dansk Ressourcecenter for Ebøger

Flere og flere boghandlere rundt om på nettet udgiver nu bøger gratis - vel at mærke hvis du downloader dem. Internetboghandlen Saxo har just lanceret en hel sektion med gratis eBøger, mens andre kan hentes til få penge. Gratis-Ting.dk har en kategori med links til forskellige steder hvor der kan hentes gratis eBøger - kvaliteten er dog meget svingende, men det kan du jo selv vurdere.

Litteratursiden

Kender du Litteratursiden.dk? Her finder du anbefalinger, boglister, temasider, forfatterportrætter og meget andet, som du med fordel kan bruge til en hvilken som helst danskopgave. Du kan også finde inspiration til "noget der ligner".

Her er hvad de siger om sig selv:
"Litteratursidens formål er at oplyse om nye og gamle stemmer i litteraturens univers på en lettilgængelig måde og invitere på litterære opdagelsesrejser, der rummer både fordybelse og oplevelser. Vi ønsker at formidle den gode bog - og være en uudtømmelig inspirationskilde til læsning."

Faktalink på "newyork'sk"

New Yorks biblioteker har i samarbejde med Answers.com lavet en speciel side, Homework, til opgaveskrivere. Der gemmer sig kolossale mænger informationer i undermenuerne. Det bedste indtryk får man ved at browse lidt rundt i emnerne. Der er faktuelle oplysninger, sproglige (udtale), beskrivelser, ordbogsopslag, leksikaartikler og længere tekster. Det kan nærmest sammenlignes med Faktalink. Emnerne er selvfølgelig noget anderledes, men omfang, links, tekst m.m. er nogenlunde af samme omfang, ligesom det er meget nemt at finde rundt i. Der er fx mange "se også"-henvisninger. Et godt supplement til fx Faktalink, som vi har adgang til via SKODA.

Træt af Google?

Er du lidt træt af Google's monopol på søgemaskine-fronten? Så er alternativet kommet. Charles S. Knight giver på www.readwriteweb.com en top 100 over alternative søgemaskiner. Med analyse og kommentarer. Selve listen finder du HER, og der er masser af sjove, gode, underholdende og ikke mindst alternative muligheder.

lørdag den 9. juni 2007

Det mobile Bibliotek

Aalborg Bibliotekerne er på banen med nye tiltag. Det er muligt for dig at benytte dig af bibliotekernes tilbud fra din mobil. Det kalder de Det mobile Bibliotek.

fredag den 1. juni 2007

Ny portal for gratis software på nettet

En ny portal har set dagens lys. Den hedder BIBWARE og er opstået i samarbejde mellem Bibliotekerne i Randers, Viborg, Aalborg og Århus. Formålet er bl. a. at filtrere og kvalitetssikre gratis software. Portalen åbner 1. juni 2007.