onsdag den 29. august 2007

Google sigter efter stjernerne

Google lancerede for nylig Google Sky, hvor man kan kigge ud i rummet - hoppe rundt ml. stjernetåger, planeter mm.

Nu kommer Google Moon, hvor man kan zoome ind på månen, og se hvor Apollo-besætningerne landede. Som en bonus kan man endda se, hvilke astronauter der var med og hvornår de landede.

For at bruge Google Sky kræves det at man har downloadet Google Earth. Du kan evt se demo af Google Sky nedenfor og se om det var noget for dig.

mandag den 27. august 2007

Søg i flere søgemaskiner på én gang

Hvorfor nøjes med at søge i Google, Exalead, MSN eller andre og ikke finde hvad du søger? Du kan med fordel søge i flere søgemaskiner på én gang.

Zuula søger i Google, Yahoo, MSN, Gigablast, Exalead, Alexa og Acoona i ét hug.

Intelways søger i endnu flere søgemaskiner end zuula: Google, Yahoo, Live, Ask, Youtube, Flickr, Y!Ans, Wikipedia, Stumble, Digg, Deli, Amazon og Ebay

Trovando.it går nærmest i selvsving med samsøgning i Google, Yahoo, MSN, Ask, (4BIG), og med mulighed for at vælge ENDNU flere: Alexa, Alltheweb, Amfibi, EntireWeb, Exactseek, Exalead, Gigablast, Looksmart, Preview Seek, Seekport, Wisenut, Wotbox, og Zapmeta foruden A9, AOL, Clusty, DogPile, Info, ithaki, ixquick, Kartoo, Mamma, Metacrawler, Search, Teoma, Ujiko, ODP og Zeal.

For ikke at nævne Turboscout.

søndag den 26. august 2007

Gratis fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer fås nu gratis via Danmarks Statistiks hjemmeside, fra 30. august 2007.

Det drejer sig om Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik. Statistisk Tiårsoversigt skal der stadig betales for.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Statistik her.